25.3.19 Flipped Learning
Som tidligere nævnt, underviser jeg ikke pt. Derfor er denne blog også skrevet ud fra de erfaringer, jeg har gjort, men jeg har ikke mulighed for at afprøve ny undervisning.
Flipped leaning hvad er nu det for noget? Flipped betyder omvendt og learning betyder læring og læringsprocesser, omvendt læring eller omvendt læringsproces. Holmboe & Hachmann beskriver begrebet flipped learning som et tankesæt, som er fokuseret på læringsaktiviteter, der foregår ud over de traditionelle forelæsninger, fremlæggelser og arbejdsformer. (Holmboe & Hachmann s. 9). Flipped learning inddrager de muligheder, som digitalisering tilbyder.
Da jeg underviste var mit målet, at eleverne skulle blive så dygtige som muligt. Hachmann og Holmboe nævner at elevernes læring ikke er et resultat af lærerens tavleformidling, men derimod et resultat af undersøgelser, undren og skabende aktiviteter hos eleven. (Hachmann & Holmboe s. 10). Jeg synes, dette giver rigtig god mening, da man jo som lærer kan det stof, man skal formidle, fordi man har arbejdet med stoffet, i forbindelse med de didaktiske overvejelser om undervisningen. Derfor giver det også god mening, af eleverne skal arbejde aktivt med stoffet, for at lære.
Ser jeg på, den undervisning jeg har udøvet, har det været en blanding af tavleundervisning og opgaver. Nok mest fordi jeg ikke har vist bedre, og det er den form for undervisning, jeg er vokset op med. Jeg kan sæt spørgsmålstegn ved, om eleverne er blevet så dygtige som muligt. Det var jo mit mål med undervisningen.
Skulle jeg undervise igen, kunne jeg tænke mig at bruge nogle af de digitale muligheder, som begrebet flipped learning åbner op for.
Hachmann og Holmboe giver nogle bud på, hvordan teknologien kan hjælpe med at ændre undervisningen og erstatte den traditionelle klasseforelæsning (monologisk formidling).
Flipped classroom er et udtryk for at elevernes arbejde vendes. Eleverne ser lærerens oplæg hjemme og arbejder med lektierne på skole. Derved bliver der skabt mere tid i undervisningen til at hjælpe den enkelte elev.
Flipped Classroom kan være i form af video eller screencast. Jeg ser begge dele som en god mulighed for, at få frigivet tid i undervisningen til, at eleverne kan arbejde aktivt og mere selvstændigt.
Sidste undervisnings gang om flipped learning prøvede vi at optage små videoer og screencast. vi arbejdede med programmerne iMovie og clips, samt screencast i EDU. IMovie er klart det program, som er nemmest, og har flest muligheder i forhold til redigering.
Det er en tilgang, som jeg synes giver mange muligheder, men har også den begrænsning, at det kan være meget tidskrævende.
I følge Hachmann og Holmboe model s. 119, er det vigtig at videoer eller screencast max har en længde på 5 min, har en god intro, tydlige læringsmål og max 2 nedslag. Endvidere nævner Hachmann og Holmboe at relationen mellem læreren og eleverne er en vigtig faktor, så der skal være en vis grad af personificering, og her har stemmen også en betydning for, elevernes evne til at identificere sig med stoffet (Hachmann & Holmboe s.118).
I programmet iMovie var det muligt at lægge stemme på efterfølgende, hvilket jeg synes var godt at arbejde med især i forhold til instruktionsvideoer.
Som tidligere nævnt er en udfordring ved at bruge video, at det er meget tidskrævende at producer. Her ser jeg dog en mulighed i, at eleverne laver videoerne, og derved går eleverne fra rollen som konsument til producent (Hachmann & Holmboe s. 104). Jeg har undervist i veterinær hygiejne, hvor eleverne skulle lære at påklæde sig sterilt, bl.a. tage sterile handsker på. Her kunne eleverne både lave en instruktionsvideo i steril påklædning, samt forklare hvad det vil sige at arbejde sterilt. Samtidig ville videoen fungere som dokumentation for, at de har forstået princippet i at arbejde steril. Her er der tale om et refleksionsbaserede produkt, hvor elevernes omskaber det faglige stof til forståelse og viden. Eleverne bruger således video til at forklare, operationalisere og reflektere over det, der er lært (Hachmann & Holmboe s. 110).
Jeg ser helt klart mange muligheder i forhold til bruge video, men det kræver også, at man som lærer tør at slippe "kontrollen" og tro på, at eleverne selv kan nå i mål med læringsmålene, selv om det ikke er gennemgået på tavlen. Hachmann og Holmboe nævner at synlige læringsmål er vigtige, og at eleverne generelt lære mere, når læringsmålene er er tydlige styringsredskaber ( Hachmann & Holmboe s. 46).
Skulle jeg undervise igen, kunne jeg tænke mig, at prøve, at slippe kontrollen, og vil gerne blive dygtig til at skabe en ramme for eleverne med tydlige læringsmål som styringspunkter med delmål, som viser eleverne, om de er på rette vej.
Gode overvejelser, Kristina. Du får inddraget teorien på en letlæst og flydende måde og har gode referencer.
SvarSletDu skriver: "jeg ser helt klart mange muligheder i forhold til bruge video, men det kræver også, at man som lærer tør at slippe "kontrollen" og tro på, at eleverne selv kan nå i mål med læringsmålene, selv om det ikke er gennemgået på tavlen. "
Det er en interessant tanke, fordi det grundlæggende handler om din lærerrolle.
Vi vil senere i forløbet komme ind på lærerrollen i arbejdet med digitale teknologier i undervisningen i en tekst af Birgitte Holm Sørensen. Hun taler om den horisontale vertikale lærerrolle - læreren skal kunne være faglig ekspert det ene øjeblik og det næste øjeblik være den, der lærer sammen med eleverne (Holm Sørensen, 2010, s. 241). Men læreren er altid den, der har ansvaret for at tilrettelægge læreprocessen, så eleverne lærer bedst muligt - og hun skal også følge op på eleverne resultater, stille krav til eleverne og skabe gode relationer.
Holm Sørensen skriver, at nogle lærere har svært ved at slippe ekspertrollen, de bliver usikre på, om eleverne når målene i mere elevstyrede læreprocesser. Det er grundlæggende også den bevægelse, der kommer til udtryk hos Pasgaard i bevægelsen fra det monologiske over det dialogiske til den polyfone læringsform.
Holm Sørensens pointe er dog, at selv i den polyfone læringsform, i projektarbejde, i undersøgelsesbasereret læring er der en solid styring. Det er bare ikke en styring på det faglige indhold, men en styring af læreprocessen, så underviseren løbende sikrer sig, at eleven er på rette spor og får justeret ind, hvis det ikke er tilfældet. Læreren har ansvaret for at tilrettelægge lærerprocesser, der fører eleverne frem mod målene for undervisningen, og det kræver netop - som du fremhæver - læringsmål, som er tydelige styringsredskaber.
Det flugter også fint med det du skriver: " Hachmann og Holmboe nævner at elevernes læring ikke er et resultat af lærerens tavleformidling, men derimod et resultat af undersøgelser, undren og skabende aktiviteter hos eleven. (Hachmann & Holmboe s. 10)."
Flipped Learning er mere en videoproduktion, der er en tilgang til undervisingen, der har fokus på det undersøgende og skabende - og på at eleverne skal være aktive og producerende i undervisningen. Det