Blog 2: Didaktiske modeller og digitale teknologier.

Differentiering hvordan og hvorfor?

Differentiering betyder at der skal skabes forskel, og variation i undervisningen.

Hvorfor nu det? 

Vi er alle forskellige, og vores hjerne lærer, tænker og opfatter tingene på forskellige måder. Derfor skal undervisningen tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, med det formål at eleven skal blive så dygtig som muligt.

 



Undervisningsministeriet lægger stor vægt på differentiering, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevens forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelse af undervisningen.

Differentiering omfatter undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor (Hersom og Koudahl s. 198).

 

Undervisningsministeriet beskriver begrebet således:

Differentiering betyder, at læreren tager udgangspunkt i elevernes forudsætnin­ger i

tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Læreren forklarer fagligt stof, giver

feedback, støtter og motiverer eleverne på forskellige måder, der passer til elevernes 

forudsætninger.

For at sikre, at eleverne udvikler deres kompetencer bedst muligt, skal læreren løbende

videreudvikle  deres praksis for differentiering.

Differentiering omfatter undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talent­ spor.

(UNDERVISNINGSMINISTERIET   2017b)

  

 (Hersom og Koudahl s. 198).

 

 

 Hvordan tilrettelægger og gennemfører man undervisningsdifferentiering?

Da jeg kun har undervist kort tid og ikke underviser pt. er min erfaring med undervisningsdifferentiering begrænset.

 

Det er os som lærer, der har ansvar for at differentier undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Jeg er i løbet af dette modul blevet bevist om, at jeg i min undervisning både har differentieret bevidst i form af en planlagt aktivitet, og til en vis grad også ubevist, i forhold til den hjælp og vejledning eleverne fik i løbet af  undervisningstimerne.

 

Jeg har undervist veterinærsygeplejerske på hovedforløb. Eleverne er næsten en homogen gruppe i alderen 20+ , 98% har en gymnasial uddannelse, og alle har en praktikplads.
Derfor har differentiering i undervisningen været med henblik på, at alle elever skulle nå samme læringsmål, men de har fået mulighed for at nå målene på froskellige måder og i forskellige tempoer.

Dette stemmer overens med undervisningsministeriet beskrivelse af undervisningsdifferentiering.

Undervisningsdifferentiering betyder, at alle elever skal nå samme læringsmål, men at de får

mulighed for at nå målet på forskellige måder og i et forskelligt tempo. Ved at tilrettelægge

undervisningen på forskellige måder kan der tages hensyn til elevens faglige niveau, læringsstile

og/eller sociale forudsætninger.

Med udgangspunkt i for eksempel elevernes læringsstile kan læreren udvikle og afprøve metoder til

at forklare det faglige stof på forskellige måder eller give fe­edback til eleverne på forskellige

måder.

(UNDERVISNINGSMINISTERIET 2017b)

(Hersom og Koudahl s. 199).

Undervisningsdifferentiering er i højgrad knyttet til forberedelsesfasen, formidlingsfasen og vejledningsfasen (Hersom og Koudahl s. 203).

 

I forberedelsesfasen har jeg brugt hiim og hippes relationsmodel i forbindelse med planlægning af undervisningen. Modellen tager netop højde for elevernes læringsforudsætninger.

 

I forbindelse med opstart af et ny fag har jeg i forberedelsesfasen og formidlingsfasen brugt tid på tydlige læringsmål, for at give eleverne en viden om hvad de skal kunne.

Til hver undervisningstime har eleverne fået læringsmålene, samt en plan for de aktiviteter der skulle forgå i timen for at nå læringsmålene. (både digitalt og noteret på tavlen).

 

Metoder til differentiering:

 

Jeg har arbejdet ud fra princippet om differentiering af metode og midler men med samme mål og indhold. Dette stemmer overens med Klafki´s beskrivelse af indre differentiering af metoder og midler, og Klafki´s tre dimensioner i forhold til at arbejde med differentiering. (Hersom og Koudahl s. 204).

 

 

 

fundet på nette den 26.4.19

https://www.google.com/search?q=Klafkis+tre+dimensioner+i+differentieringsarbejdet.&rls=com.microsoft:da-DK:IE-Address&tbm=isch&source=iu&ictx=1&fir=efD-OSC9inksDM%253A%252COBgrtgDTc0lhNM%252C_&vet=1&usg=AI4_-kQHwePT4C1kAKrq8-M6GJd3sMySVw&sa=X&ved=2ahUKEwi52-C8k-7hAhXRYVAKHYdHB58Q9QEwA3oECAkQCA#imgrc=efD-OSC9inksDM:

 

 

Jeg har arbejdet med følgende differentieringsmetoder:  

1. Opgaver efter princippet rød, gul grøn, Karin Svejgaards metode. (Hersom og Koudahl s. 208).
2. Opgaver i forskellige niveauer. Eleverne skulle lave opgaverne til minimum niveau 3 for at nå læringsmålene. Eleverne har selv bestemt, om de ville starte på niveau 3 og fortsætte til højere niveauer, eller om de ville starte på niveau 1 og arbejde sig op til niveau 3. Her har stofmængden, tidsforbruget og kompleksiteten været variabel
3. Gennem gået dagens stof flere gang foe elever der har haft behov for det.
4. Givet individuel hjælp og vejledning.
5. Udnytte elever der har været godt inde i et stof til at forklare det til andre elever.
6. Instruktionsvideoer som eleverne har haft mulighed for at se igen og igen.

Eleverne har haft adgang til undervisningsmaterialet såvel opgaver som PowerPoint via fronter inden undervisningen, så de har haft mulighed for at se det igennem inden undervisningen.  

Differentieringsmetoder og it:
 

• Efter dette modul ser jeg en fordel i flipped learning, hvor eleverne har mulighed for at se en gennemgang igen og igen. Samtidig frigiver det tid i undervisningen til at eleverne kan arbejde med opgaver, samt hjælpe den enkelte elev som skulle have behov for det.

• Digital tilgang til undervisningsmaterialet. Her er det digitale ikke at undervisningsmaterialet ligger på platformen frem for papir, men at eleverne har til gang til det uafhængig af tid og sted. 
• Instruktionsvideoer hvor eleverne for vist udførelsen af en praktisk opgave, som de har mulighed for at følge i forbindelse med udførelsen af opgaven. Nogle elever har svært ved at forstå en skriftlig beskrivelsen af en praktisk opgave.

 Jo mere jeg lærer om undervisning differentiering i forbindelse med PD- mondulerne, bliver jeg også mere bevidst om, at jo mere der kan tages hensyn til elevernes forudsætninger og dermed også hvilken tilgang, niveau der til goder ser eleverne bedst, får eleverne også det bedst udbytte af undervisningen. 


Det unikke ved de danske erhvervsuddannelser er, at eleverne veksler mellem teori og praktik og herved har eleverne to læringsrum, praktik og skole.   

Praksisnær undervisning er med til at skaber bro mellem ny viden, og det eleverne ved i forvejen, en assimilation. Hvor eleverne optager ny viden uden problemer, da det forstærker og bekræfter dem i, at det de ved i forvejen er rigtig (Aarkrog s. 20).

Metoder jeg har benyttet mig af for at gøre undervisningen praksisnær undervisning og it:

• Praktiske øvelser, med instruktionsvideoer
• Artikler på nettet
• Opgaver hvor eleverne skal søge information på nettet
• Inddrag elevernes erfaringer fra praktik.

En måde hvor man kunne anvende it i forhold til praksisnær undervisning, kunne være at eleverne filmede en praktiskopgave i deres praktik (alle elever filmer samme opgave). Opgaven kunne efterfølgende bruges i undervisningen på skolen, i forhold til at koble teori på en praktisk opgave. Hvor elevernes praktiske erfaring med opgaven inddrages, samtidig vil eleverne også opleve, at der er forskellige løsningsmetoder til samme opgave på forskellige klinikker. Med fokus på transfer vil målet være at eleverne overfører og anvender noget de har lært i en situation (praktik) til en anden (skolen). (Aarkrog s. 23).